Her til morgen hører jeg sammen med min søn på 14 år en reklame for et rejsebureau.
En mandlig stemme siger: "Jeg eeeeelsker ferie sammen med min familie - især mine børn!"
Jeg undrer 🤔 mig tit over den slags udsagn, men min overraskelse er alligevel stor, da min søn, som tilsyneladende har den samme refleksion som mig, siger: "- Hvad med hans kone eller kæreste?"
Vi får en god snak på vej i skole om dette, da han tilsyneladende er helt enig i, at det da er et højst mærkværdigt udsagn og at det har en "usund" klang.
Hvis man har en sund og glad familie, bør man så ikke være så glad 💕 for sin partner og ven for livet, at denne naturligvis har 1. prioritet og dermed som minimum bør være den, man "især" glæder sig til at skulle på ferie sammen med?
Min søn fortsætter: "- Han kunne godt have nøjes med at sige, at han elsker ferie sammen med sin familie. PUNKTUM!"
Nu ved jeg naturligvis ikke, hvad den pågældende mand beskæftiger sig med, når han ikke rejser på ferie med sin familie. Måske arbejder han sammen med sin kone/kæreste og derfor har så meget tid og kvalitetstid sammen med hende, at det derfor er naturligt at glæde sig til ferie tid med børnene. (?)
Når jeg taler med parterapeuter, står det klart, at det at have sine prioriteter i orden i forhold til samvær og livskvalitet, er med til at sikre kvaliteten af parforholdet, din familie og dine børns opvækst. At have et sæt forældre, som forstår at prioritere sig selv og hinanden, er den bedste rollemodel for børn. Hvis du og I er hele, glade og i balance sammen, har I større overskud til at være den bedste version af jer selv i forhold til jeres børn.
Så husk!
1. Dig (iltmasken i flyet!) ✈️
2. Din partner ❤️
3. Dine børn 👫
4. Alt andet 🌍
Kærligst
Anne